Eva Emilie Rosa Bøgh Henriksen

DatoStedKilde
Født :02 Mar 1925Egense fattiggård-
Død :27 Mar 1993Faaborg sygehus-
Begravet :04 Apr 1993Svanninge Kirkegård afd. C plads 111Svanninge Kirkegård Afd C plads 111

Alder : 68
Gift : : Petersen
Familie: : farmor

Adresse : Kirkegyden 13
5642 Millinge
Noter : I sine yngre dage sang hun i kirkekor.
Hun var aktiv i pensionistklub, walkieklub OT 106. Kreativ, lavede alle former for håndarbejde og var dygtig til det.
Tegnede og malede bl.a på porcelæn. Hendes store hobby og stolthed var hendes have som altid var meget flot og velholdt. Farmor værnede om familien og forstod at holde sammen på den.

Død på faaborg sygehus afd. E, 27.03.93 kl. 9.18

Under oprydning i farmor og farfars hus Kirkegyden 13, 5642 Millinge fandt far (26.06.98)disse notater skrevet af farmor.

Eva Emilie Rosa Bøgh Petersen f. Henriksen 2/3-25 Egense fattighus.

Far og mor var røgtere(fra jeg var tre år)på Skjoldemose, det var meget ringe betalt, da det kun var de
fattigste, som fik den slags arbejde, det gik, mellem herredgaarde og fattighuse når de var uden arbejde, ellers måtte vi børn ud at handle med sæbe, hækletøj og lign. fra vi kunne tale rent . Og læse og skrive fra jeg var 5 år - sådan var det bare. Ørbæklund, Ravnholt, Harritslevgaard Søholm og mange mange flere, indtil vi havnede i Katterød i Feisners Hus, da var jeg 9 -10 år deromkring, vi var så fattige, at Frelsens Hær, sørgede for at vi kom til at bo i Hæren i Grønnegade(vi blev børnesoldater) og vi fik med Kredslæge Rasmussen vidunderlige menneskelighed også mad og tøj så ud på husvildeafd., derfra til Vilhelmsgade, hvor jeg så blev konfirmeret og kom ud at tjene som 14 årig på en gaard her i Svanninge.

Jeg kan huske fra jeg var tre år, måske på grund af stærke smerter, da jeg omtrent skar højre haand over, da jeg faldt, fordi, jeg ville med mine to brødre, en pløjet have, at stort grantræ ved røgterhuset på Skjoldemode, faldt jeg så uheldigt, at barken var skarp som en kniv, jeg støttede mig til det og faldt (har sikkert slået hoften dengang)ned med hånden på stammen.Mor bandt en Mattel om ( det var noget alle småbørn fik om ryggen når de var babyer)et vaskefad under min arm, hvor blodet tabløb, mens mor måtte op på gården og ringe, min far spillede for mig på sin violin, han var helt slået ud, for han troede, at jeg ville dø af blodtab. Doktoren kom, syede det sammen og hældte brun jod på hver dag til jeg måtte røre mig igen, og han passede mig, til mor havde malket, det var vist det, der hører til sjældenheder.

Mens jeg var 4-5 år kløvede vi brænde, min storebror og jeg, "hvis du ikke holder ved brændet, hugger jeg dig" og det gjorde han for jeg turde ikke holdet om det af gode grunde kan jeg naturligvis ikke huske det, men kom ned til min moster i Svendborg som kan bekræfte alt herom. Så kunne mine far ikke undvære mig, da de ville adoptere mig, jeg kom hjem til Ravnholt, fordi Røgterhuset brændte på Ørbæklund ( det har jeg fået fortalt, da jeg jo ikke var hjemme) Kom i Skoldemoseskov Skole lige ved Ryslinge, godt 5 år, men så vidste mor hvor jeg var og lærer Kølster, som osse var et dejligt menneske, passede på mig, han sad ved min seng, da jeg fik mæslinger, som slog ind jeg lå i sengen 1 md. besvimde, da jeg kom op faldt om og ramte en glødende ovn, hul i hovedet i seng igen.

Efter jeg blev rask igen så, havde mine ældste brødre lokket mig op på loftet, jeg måtte springe ned i et kar, men faldt så uheldigt at jeg havnede overskrævs på kanten (mor troede de havde voldtaget mig) selvfølgelig fortalte hun ikke mig det, men jeg har altid haft en god hørelse, og sladre, det var bare noget man ikke gjorde. Vi måtte ned i marken under al slags arbejde, tyende, trække og samle op det måtte alle røgternes børn og vi var mange, så havde jeg det godt, til jeg var 10 år (var nr 3 ud af 24 piger i Skolen) boede dengang i Faaborgs Husvildeafd. så fik mor vores lillesøster (7 ialt vi var 10 børn) og alle fik kighoste undtagen mig, jeg måtte passe dem alle (da far var i brunkulslejre i Jylland)den lille tre dage gamle pige, måtte mor og jeg skiftes til at blæse i næsen til hun fik liv igen. Pastor Erritsø hjemmedøbte hende og smed hendes medicin ud af tagvinduet, vi bad alle til Gud og lillesøster bryst voksede i den ene side, bud efter lægen som stak en skarp tingest, vel nok en kniv i brystet og ud flød, puha det syn glemmer jeg aldrig og hun kom sig.

Så havde jeg det godt til jeg kom ud at tjene, hvor jeg s¨en dag skulle i Millinge brugs, da vi skulle vaske storvask lånte jeg en af børnenes cykel, hvor sadlen var løs jeg havde en sirupsflaske i hånden så den jeg mellem knæ og styr udfor Knud Jensens læderfabrik væltede jeg har haft ondt i den side af hovedet siden, hvor jeg så vågnede ved at jeg var ved og drikke kaffe, kørte så i brugsen hvor jeg naturligvis ikke viste hvorfor jeg der, så ringede de fra gården og jeg kom da hjem med timers forsinkelse, blev sat til at dreje rundt på vaskemaskine og vågnede i Fruens seng, blev så kørt af Ejnar Storm i hans gamle bil op til Vilhelmsgaves Hus, Villa Dorte, hvor far og mor boede, der har nok ikke været betalt sygekasse ha ha. Jeg lå i Sengen til jeg kunde stå med lukkede øjne uden at dingle, det tog sin tid, jeg kom så i plads igen hvor de skånede mig så godt de nu kunne, når jeg nu osse skulle tjene den store løn af 25 kr. om md. i 1938 (Jeg var nu blevet indviet som voksen korpskadet og ville så være officer i Hæren, vi skulle studere biblen i 3 år så på officersskole) nå, men så fandt min far ud af, at jeg skulle være barnepige for dem , der havde Ørnen Oluf Magnussens, de boede i Villa Rex på Svendborgvej, men nýtårsdag inden jeg kom derud skulle jeg vise min søster, at jeg kunne glide på is, men ak og ve, jeg slog hovedet i isen og var væk nogle minutter, jeg kom så ud til sæbefabrikanten (de var imidlertid osse i hæren) jeg fyldte 15 år den 1940 2/3

D. 9/4 fløj tyskerne uder elledningerne, da jeg skulle give høns, jeg tabte både fad og mæle, "sikke dog noget" tænkte jeg, nå, men Magnussen skulle skære sæbespåner, og jeg skulle hjælpe ham, dengang havde jeg endnu ikke fået menustration eller viste hvordan mor fik små, men han voldtog mig og truede mig med politiet, hvis jeg sladrede. Jeg var rædselsslagen og drønnede op i min seng, blev meget syg, men turde naturligvis ikke fortælle nogen om det, min tro på mandfolk fik et meget alvorligt knæk, jeg rejste så ud til min moster i Svendborg, da jeg ikke turde sige (p.s fik senere fortalt at det gjorde han ved alle hans piger) noget til min mor om det, og rejse i utide var jo noget man ikke måtte!
fik så lov til at bo hos mormor og fik en barneplejeplads var så der så længe de kunne have mig, blev syg og måtte hjem (de var flyttet til Bøjden i mellemtiden mine forældre)

Vi måtte ned i stenkældre, hver gang der var luftalarm, næsten uden tøj og tæpper (det var en barsk tid) nå så hørte Jørgensen Stiagergaard at far havde en tøs gådende på 16 1/2 år og fæstede han mig der, hvor jeg måtte slæbe hårdt, blandt andet fylde brændekassen med bøgebrænde og det var med en dobbeltsæk beregnet på samme og jeg måtte kun gå en gang. Når vi tærskede, frøs jeg når jeg skulle smide til tærskeværk, faldt og forstuvede min højre fod alvorligt, igen ingen læge nej nej.

Isvintre var der jo osse, så der var frost på den halve seng om vinteren, var der i 1 1/2 år og lærte så min mand at kendeder, flyttede ned til hans forældre og boede der og kom så i sylære, besvimede temmelig tit dengang.


Det var ordene fra farmor........

FarMor
Hans Frederik Bøgh HenriksenAgnes Margrethe Wilhelmine Knudsen
ÆgteskabBørn
12 Sep 1943 - Martin Petersen - - Jørgen Flemming Petersen

Eva Emilie Rosa Bøgh Henriksen
02 Mar 1925
27 Mar 1993
Hans Frederik Bøgh Henriksen
-
31 Mar 1961








Agnes Margrethe Wilhelmine Knudsen
03 Okt 1900
02 Jun 1976
Hans Henriksens far
-
-



-
-



Jørgen Knudsen
-
-


Laura Pedersen
07 Jan 1876
1961

- - -

- - -


- - -

- - -


- - -

- - -


- - -
Ane Marie Pedersen
- - -

Win-Family v.6.0Webmaster -------- Homepage13 Okt 2004