Familien Holm

fra vores lille spot på det store web.


Daniel Bøgh Holm

Daniel

Daniel Bøgh Holm

Daniel er andet skud på stammen. Han blev født en dejlig sensommeraften, den 13. september 1986. Det er mærkeligt, men jeg husker det nøjagtige tidspunkt - kl. 21.59. Jeg fødte ham selv, men fik lidt hjælp af sugekop da hans hjertelyd pludselig dykkede og de ville have ham ud, NU!

Der var så og sige lidt start vanskeligheder med ham, da han fik gulsot og måtte i lys. De var meget bekymrede fordi hans bilirubin-tal var voldsomt højt. Der blev tilkaldt børnelæger fra Holbæk børneafd. og jeg fik en længere snak med dem. De ville lige se om han tog godt imod behandlingen, ellers ville de overføre ham til Holbæk. Heldigvis tog han godt imod behandlingen og vi troede at nu var det værste overstået.

Vi kom hjem med ham, men havde kun været hjemme i et par dage, da han fik røde knopper over hele maven. Vi troede han havde fået røde hunde og ringede til lægen. "Jeg kommer lige ud", sagde han. Lægen var hos os i næsten en time, hvor han forklarede at Daniel skulle indlægges på Holbæk børneafd., for så små børn kunne ikke få røde hunde. "Vi kører selv derud", sagde vi.

At komme på en børneafd. er en stor belastning, og vi var da også flere gange ved at pakke Daniel sammen og kører hjem igen. Da først læger og sygeplejersker gik i gang, blev vi ængstelige overladt til os selv. Vi fik dog at vide, at de var bange for at Daniel havde meningitis og derfor skulle de tage en rygmarvsprøve. Igen var vi heldige og prøven var negativ. Det viste sig, at Daniel havde fået en navleinfektion. Han fik lagt drop med penicillin i sit ene ben. Vi var indlagt i 10 dage.

Vi kom hjem og endelig var alt godt og han stor trivedes. Daniel og hans storebror Axel var glade for hinanden.

Da Daniel var 9 mdr. gammel flyttede vi til Jordløse på Fyn. Vi ville tættere på hele familien. Daniel begyndte i dagpleje samme sted som sin storebror. De var begge glade for det.

Daniel havde en god læremester i Axel, der lærte ham at læse da han var 5. Det er dejligt med to læselystne unger, og de har begge haft stor glæde af biblioteket.

Daniel samlede på Turtles sammen med Axel. Tilsammen havde de en stor samling. De fik en masse timer til at gå med dem.

En sommerdag i 1988, da jeg var på arbejde blev jeg ringet op af min søster som passede begge drenge. Daniel opførte sig underligt, han kunne ikke stå på sine ben og han fik fråde om munden. Jeg fik hende til at køre øjeblikkelig til læge og begav mig ud på den længste tur i mit liv. Har aldrig kørt så hurtigt fra Assens til Haarby for at hente Kjeld på hans arbejde. Men jo mere jeg panikkede, jo mere roligt tog Kjeld det. Og godt for det. Da vi endelig var kommet til Faaborg hvor drengene var, mødte vi min svoger som fortalte at Daniel var indlagt på intensiv afd. på Faaborg Sygehus. Vi skyndte os derud og blev modtaget af nogle søde sygeplejersker som fortalte at Daniel var ved at komme til sig selv. Han kiggede forvirret omkring og kaldte på moar. Det viste sig at være feberkramper, dem har Daniel siden haft nogle stykker af og har været indlagt flere gange.

Ligesom sin storebror begyndte Daniel tidligt at hjælpe til på campingpladsen og var en stor hjælp. Han lærte hurtigt at ekspedere kunder og fik selvstændige vagter. Daniel tager sit ansvar alvorligt.

Daniel elsker sin computer højt, måske lige så højt som sine bøger. Han slapper godt af med en diger bog og helst på engelsk. Det siger en del, da jeg ville give ham "Ringenes Herre" i julegave ønskede han den på engelsk, for han ville gerne have alle nuancer med.

Daniel gik ud af 9. klasse og direkte ind på HTX, men kørte sur i det og begyndte på produktionsskolen i Faaborg, simpelthen for at tjene nogle penge. Efter et år der, begyndte han atter på HTX. Nu går det godt og han skal begynde på 2. år efter sommerferien.

Daniel er en drømmer. Han drømmer om et liv uden vi altid skal blande sig og vi regner med at han flytter på kollegium til den 1. oktober 2004, så må vi se om drømmen holder.

(Helle)