Dripper – Den nemme vej til god damp.

En dripper, også kaldet RDA (Rebuildable Dripping Atomizer) er vel nok den enkleste form for fordamper, hvor man selv vikler coils til, der findes. Den består af en base, hvorpå der er mindst 2 poster, en negativ og en positiv. Mellem dem placeres ens væge og coil. Oven over basen er placeret en toptap med et lufthul, der skal placeres ud for coilen. Dripperen sluttes af med et mundstykke for oven, som regel med et relativt stort hul i, da det er gennem den, der dryppes e-juice ned til vægen. Deraf navnet, en dripper, og det er også her navnet en driptip kommer fra. Undersiden af basen har en 510 forbindelse til at skrue dripperen fast på batteriet.

RDA

En Octopus er en meget enkel dripper. . Fra venstre: base med 2 poster, topcap med lufthul i den miderste ring og driptip.

Vægen er som oftest Silica-tråd, hvorom der vikles en kanthaltråd som coil. På det seneste er det blevet utroligt populært at bruge bomuldsvat og mikrocoil, da det er nemt at forme, udskifte og giver en fortræffelig smag. Men lad os ikke foregribe begivenhedernes gang. Hvis man tilføjer endnu en negativ post til basen, kan man opsætte dripperen med 2 coils, populært kaldet dual-coils. Topcappen har så 2 lufthuller, een til hver coil.

Her en Igo W med 3 poster

Her en UD Igo-W med 3 poster, hvilket giver plads til dual-coils. Den miderste post er den positive, og isoleret fra basen. Den har direkte forbindelse til 510-connectoren.

Herunder ses, hvordan coils bliver placeret på hver side af centerposten. I dette tilfælde er der brugt flad kanthal-tråd, også kaldet ribbon-wire, der er viklet om en sammenfoldet ekowool-væge. Denne dripper har en forhøjet kant rundt om basen, så der dannes en lille skål, hvor der er plads til lidt mere e-juice, end vægerne kan indeholde. Skålen, eller brønden som den kaldes, skal selvfølgelig ikke fyldes op, så vil coilen drukne, og give meget lidt damp fra sig.

ribbon-dual

Hvad nu, hvis man kun vil have een coil i sin dripper, der har 2 lufthuller? – svaret på det blev, at man konstruerede en topcap, der består af to lag uden på hinanden, hvor der i det yderste lag er 2 huller, men i det inderste 3 huller. Afhængig af, hvordan de to lag så er justeret i forhold til hinanden, vil der enten være åbnet for to huller, eller bare for et. Da forskellige størrelser coils har behov for forskellig luftstrøm, udnyttede man så samtidig at der kunne åbnes delvis for et hul, eller endda lavede flere størrelser huller ved siden af hinanden, så airflowet blev justerbart.

Det var princippet i en dripper, der er naturligvis lavet alskens forskellige modeller, men virkemåden går igen i dem alle.

trident-clone-2

Trident v2 klon med justerbart airflow. Den har 5 forskellig størrelse huller til singlecoil, men kun een størrelse til dual-coil. Hullerne til dual-coil er dog rimelig store, og man kan selvfølgelig lukke delvis for dem, ved at dreje den yderste ring en anelse.

rda 5 post

Videreudvikling af UD Igo-w, her version 3, med 4 negative poster placeret rundt om den positive midterpost. Lufthullerne er blevet sænket meget i forhold til tidligere versioner, og den inderste topcap er integreret i kanten af brønden.

 

origen

Origen, den for tiden mest hypede dripper –  der har meget dybe brønde, kæmpe midterpost og 2 negative skruer. Den kan sættes op næsten som en Genesis. Også her består topcappen af to dele uden på hinanden, så der er variabelt airflow. I dette tilfælde 3×3 huller i 3 størrelser i den inderste ring.

microcoil

Microcoil der glødes op for kontrol. En korrekt viklet mikrocoil gløder op fra midten og udad.

dual-microcoils

Dual microcoils med Ekowool-væge.

IMAG1691

Single micro-coil med Ekowool-væge

microcoil vat

Single microcoil med vat trukket gennem coilen.

20140110_172745

Single microcoil med vat under coilen. Det kan kombineres med vat igennem coilen, hvis man ønsker endnu mere damp, eller selvfølgelig som dual-coil..

skovsnegl

Dripper med Mesh – kaldet en skovsnegl af åbenlyse grunde.

rda multi-coils

Hvorfor nøjes med 2 coils, når man kan have 4, 8 eller som her 12 coils? Der er dog kun tale om 4 coils her, microcoilen er blevet “bukket” et par gange, så den ser ud som 3 coils. Dem er der så 4 stk. af, hver forbundet til midterposten i den ene ende og hver sin negative post i den anden ende.

En tanke om "Dripper – Den nemme vej til god damp."

  1. Flot og let forståelig materiale, samt rigtig gode og flotte illustrations billeder – dette vil jeg bestemt på at arbejde udfra i nærmeste fremtid. Altid godt med gode råd og ny viden – mange tak.

    Mvh

    Thomas

Skriv et svar